Jordbærtærte

on .

For at starte med noget sødt, kommer her en opskrift på en lækker jordbærtærte - den er endda vegetarisk! :D

Egentlig skulle jeg have lagt denne opskrift ud for længst, men da jeg endnu ikke have nogen blog at køre, kommer den først ud nu - alligevel som den første ;)


Jordbær er noget af det bedste, jeg ved. Jeg kan slet ikke spise for mange af dem, og da slet ikke, når der er tale om jordbærtærte! :D Opskriften på denne er i øvrigt vegetarisk, og utrolig nem at lave. Nedenstående opskrift passer til en ganske almidelige tærteform, og er nok til ca. 8-10 personer.

 

Ingredienser:

Dej:

150g smør/margerine

200g mel

30g flormelis (eller efter behov)

1 tsk. vanillesukker

 Fyld:

1/4 l. piskefløde

evt. ½ tsk. vanillesukker (til fløde)

Friske jordbær, antal efter behov (skal skæres ud i halve, og placeres på tærten)

Dejen:

Ingredienserne blandes godt sammen i en skål. Brug gerne fingrene til at ælte dejen med, og ælt godt til det bliver en fast, sammenhængende masse. Dejen stilles kold i ca. 15-20 min. Rul herefter dejen ud og læg det i formen, eller du kan presse dejen ud i formen med fingrene. Sørg for, at dejen er jævnt fordelt. Bages i 200° til den er gylden. Lad bunden nu køle af.

Mens du lader bunden køle af, kan du gøre fyldet klar.

Pisk fløden sammen, og hæld evt. lidt vanillesukker i, for at give det lidt smag. Fordel fløden på bunden, når bunden er blevet kold.

Skær jordbærrene i halve, og fordel dem pænt ovenpå fløden.

Tærten er nu klar til servering! :)

~ AJ

Copyright  © 2011-2014 Jiny.DK - All Rights Reserved

UK betting sites, view full information www.gbetting.co.uk bookamkers